fredag den 27. juni 2014

Spørgsmål / Questions

Spørgsmål til jer /Questions for you 

Jeg har gået og tænkt - Gad vide hvilket de mange veganere/ rå veganere arbejde har og derfor spørger jer nu. 

Hvad arbejder / studere du som/til?
What do you do for work?

Please answer below I would really like to know.

Have a great weekend guys and take care!




onsdag den 18. juni 2014

Dolores

Vegansk venlig urban cafe

Dolores er en veganer venlig cafe, som ligger ca. 10 min væk fra Alexander Platz i Berlin.
Det er et lille sted, så man skal være hurtig til at spotte et sted at sidde, men tilgengæld er de super hurtige til, at lave ens mad.
Bestillingen er lidt ligsom på Joe&Juice, du fortæller dem hvad du vil bestille - du får et nr. og kan imellem tiden gå ned og sidde ved dit bord. Da vi var der, var der ret fyldt, men det tog kun 5-10 min før maden var færdig og det synes jeg er et godt tidsrum.

Indretningen er typisk cafe, med små borde og stole, street/ moderne kunst på væggen og techno musik i baggrunden hvilket jeg synes var skruet lidt for højt op. Jeg har ikke noget i mod musikken, men vil gerne kunne snakke med personen jeg sidder med.
På Dolores sælger de burritos, salater og ris retter.
Jeg valgte burritoen " vegan lover " som bestod af røget majs, soja kød, guacamole, røget peanut, Salsa Mexican, super ris, sorte bønner, fajita veggies og icebergsalat.
Det er den største burrito jeg nogensinde har set og det smagte rigtig godt, men der manglede lidt mere frisk salat, men det er jo en smagssag. Jeg synes også selv den var lidt for stærk og det ødelagde smagsoplevelsen lidt, men til deres forsvar så havde de sat et " stærke middel" billede ved siden af, men jeg så det bare først da det var for sent. De sælger også en anden vegansk burrito, som skulle være lidt mindre stærk, så den vil jeg vælge næste gang.

Jeg kan klart anbefale dette sted, da de både har veganske retter samt kødretter, men gjort på en måde hvor jeg, som veganer ikke bliver krænket. Prisen var også okay for alt det man fik.
2 kæmpe burritos og 
2 sodavand for ca. 15 euro

Hvis du vil læse mere om Dolores, så er her deres hjemmeside link

mandag den 16. juni 2014

La mano verde

Anmeldelse - La Mano Verde

La Mano Verde, er en fin vegansk restaurant, som ligger i Berlin.
Restauranten ligger bagved en butiksbygning, hvilket gør beliggenheden endnu mere perfekt, da man derfor ikke kan høre larmen fra gaden. Vi havde mulighed for at sidde ude og inde, men da det havde regnet det meste af den dag, valgte vi at sidde indenfor.
Indenfor var, som en hver fin restaurant jeg har været på. fine duge, pænt opstillede borde med matchende bestik osv, men noget der for mit synspunkt gjorde La Mano Verde lidt mere unik var, at de også havde indkorperet noget mere "nede på jorden" i indretningen, som gjorde det en tand mere hyggeligt.

Vi var der en fredag aften og det var åbenbart en god dag, at vælge for der var ikke mange gæster, så vi fik os et hyggeligt bord i hjørnet og ingen andre ved siden af - hvilket er et plus i min bog.
Betjeningen var hurtig og effektiv og en stor overraskelse var deres menukort - eller skulle jeg sige menu iPads. Ja du læste rigtigt, deres menukort var 2 iPads, som de kom med.
Menu mulighederne var gode, der var ikke så mange, men nok til at man lige skulle bruge lidt tid for at bestemme sig.

Til forret fik vi begge Blanc Ravioli hvilket var en raw food ret lavet af majroe ravioli med cashew creme fyld på en seng af fennikel og æblesalat, rosenkål og pære. Denne ret synes jeg var ganske passende til en forret ikke for tung, men dejlig frisk og en masse forskellige smage og smagvariationer jeg personligt ikke havde prøvet før.

Til hovedretten fik jeg en ret som bestod af appelsinglaseret Tempeh med ingefær, koriander og Shiro miso, serveret på en seng af stegte porrer og bok choy. Selve retten var flot præsenteret og det smagte også rigtig godt, men hvis jeg kommer forbi igen ville jeg ikke vælge den igen, men derimod min kærestes valg af ret, som var hjemmelavet peberfrugts cappelletti serveret med en lækker tomatsovs. Denne ret var også rigtig flot præsenteret, men smagen var lige en tand bedre end min ret og jeg ville derfor vælge denne.

Til dessert fik begge the triple chocolate fudge. Hvilket var en 3-lagret chokoladekage, som desværre skuffede mig. Chokolade smagen var perfekt, men den var tør og kold hvilket jeg personligt ikke synes om, men der var nogle andre dessereter der også lød gode.

Til drikke fik vi ekstra mørk cola med guarana, som smagte som den hedder. De havde også forskellige vine hvis man foretrækker dette.

Alt i alt ville jeg klart anbefale dette sted til alle, uanset om de er veganere eller ej. Priserne er i den dyre ende, men det er oplevelsen værd. Jeg giver den 3½ kokkehuer. Skal prøves igen.




onsdag den 11. juni 2014

Homemade ice creme

Vegansk peanutbutter is - Lavet uden ismaskine

Ingredienser

240-250 ml soya-vanilije mælk
150 ml sukker - evt vælg kokossukker
1-2 spsk vaniljepulver eller vaniljestænger
225 g peanutbutter
475 ml vegansk fløde fx Oatly
evt 2 spsk usaltet peanuts

Og så går vi i gang :)

Start med, at varme mælk, sukker og vanilje på lav til medium varme. Rør til sukkeren er helt eller næsten opløst. Dette kan mærkes ved, at den grynede konsistens er forsvundet. Evt mærk med fingrene hvis du er i tvivl. Sæt den til side og lad den køle lidt af.

Bland herefter peanutbutter og mælkeblandingen og mix grundigt.

Bland nu fløden i. Først den ene halvdel af fløden, bland og herefter den sidste halvdel.

Kom hele blandingen i en plastikcontainer eller noget der fryseholdbart.
Sæt i fryseren i en 60 min. Rør godt i blandingen og sæt i fryseren igen. Hvis du vil have nødder eller andet i er det nu du skal gøre det ;)

Fortsæt med dette indtil du synes den har en passende konsistens. Herefter kan du servere den eller lade stå i fryseren til du skal bruge den. 

Velbekommen :)

 - Næste blogindlæg vil blive fra Berlin hvor jeg vil fortælle om min første oplevelse, som veganer i Berlin.

fredag den 6. juni 2014

Vegan Swaps

Veganske swaps der er til at finde i Danmark

Efter jeg blev veganer har jeg set og oplevet forskellige ting jeg har måtte bytte ud fra vegetarisk til vegansk, men har også oplevet min families oplevelse med, det at jeg nu er veganer. Håber I kan bruge det :)
Så hvis tanken " Hvad skal jeg nu servere til hende/ ham veganeren" eller " Gad vide hvad jeg kan bytte min æg eller mælk til" så er dette for dig. :)

Her er nogle eksempler på Swaps, som jeg har gjort og som kan findes i Rema1000, Irma eller Netto samt helskostbutikker.

Kød erstatninger
De fleste kender nok de vegetariske kød erstatninger, men der findes skam også nogle veganske muligheder
fx.

 - Vegansk Kebab kød, men som desuden også smager godt bare, som en gryderet.


- Et andet produkt er specielt godt til "kødsovs" og det er produktet Soya4You


 - Et sidste og 3. byt, som jeg bruger er selvfølgelig Tofu. Tofu har næsten ingen smag og kan derfor marineres og tilpasses til den ret man vil lave.


Oste erstatinger.
Jeg personligt har ikke haft de bedste oplevelser med vegansk købeost fra DK i hvert fald ikke med smelte ostene, men smøre ostene er udemærket.

Det nemmeste er at lave smøreostene selv - gerne af cashewnødder eller pinjekerne.
Et andet byt er ostene fra creamy smooth, som laver nogle ret gode smøreoste.

Hvis du vil lave ost selv, så få fat i Gærflager der giver en god ostesmag i sovser eller lignene.
Vil ikke anbefale nogle smelte oste, da jeg ikke selv har prøvet nogle gode nok endnu.

Mælke erstatninger
De fleste kender nok de mange mælke erstatninger, men alligevel lige nævne mine farvoriter.

 Soya vanilje mælken er jeg selv rigtig vild med.Den kan nok mest samlignes med en almindelig sødmælk.
 Vanilijemælken er den blå helt til højre. Kakaomælken er god til chokoladekage eller til en drikkesnack :P

Der findes også rismælk, men er personligt ikke så vild med denne.
Til sidst er der mandel/ nødde mælken, som også er utrolig nem selv at lave.

Is
Så blev det endelig sommer og med sommeren kommer isen og hvad skal vi så have?
Heldigvis er der nu kommet en masse veganske is og her er mine farvoriter:

Mærket Go´is laver nogle fantastiske is og fra dette mærke er mine farvoriter Mangoisen og Nougat/chokolade isen

Et andet godt bud er Tofuline mærket, som nu også lavet pindeis, hvilket jo er perfekt her til sommer.
Mine farvoriter er Chokoladen og pindeisen. Pindeisen smager af vanilje/ bærsmag. Skal siges at de har flere pindeisvarianter, men har ikke kunnet finde dem i DK endnu - Men vil lave en review så snart jeg har smagt dem.







søndag den 1. juni 2014

MadAnmeldelse

Mad anmeldelse af Rema1000 veganske Pizza

Selvom denne pizza nu har været i butikken et stykke, så har jeg først fået smagt den nu, men her er hvad jeg synes om den :)

Den veganske magaritha pizza med tomat, ost og pesto smager rigtig godt.
Osten på pizzaen smager utrolig tæt på den orginale chedda ost. Personligt kan jeg dog ikke lide chedda så godt, da jeg finder den lidt for fed i smagen, men ellers var denne del rigtig god.

Bunden og tomatsovsen havde også en god smag, ikke så kraftig, men man kan jo altid selv putte flere krydderier på hvis det er.

Jeg lagde ikke rigtig mærke til at der var pesto hvilket jeg synes er ærgeligt, da jeg er stor fan af pesto.

Alt i alt vil jeg give denne pizza 3,5 kokkehuer ud af 5 kokkehuer da det var nogle små minusser og plus at jeg gerne vil smage den igen.