tirsdag den 26. juli 2011

Helbredende musik del 2

I mit sidste indlæg om helbredende musik var der 3 spørgsmål jeg ville finde svar på, så jeg har undersøgt det og her er svarene:

1. Kan musik virkelig være helbredende?
Svar: Ja det kan det, men der er selvfølgelig begrænsninger, så musikken bør ikke bruges som et alternativ til lægebehandling, men derimod som et supplement. Som behandling mod kræft er der beviser på at, musik terapi kan hjælpe kræftpatientere med at bekæmpe kræften og blive stærkere psykisk.
Der hvor man har set størst virkning er hos patienter med stress, led- og muskelsmerter og ved forhøjet blodtryk.

2. Hvordan virker musikterapi og virker det for alle?
Svar: Musik virker fordi det går ind og beroliger, så man kan slappe af og bedre koncentrere sig om at blive rask. Musikterapi påvirker alle mennesker, men da folk er forskellige så reagerer man ikke nødvendigvis ens på musikken. Det er noget jeg kan relatere til selv, da der er en sang hvor jeg begynder at græde hver gang jeg hører den. Den gør bare noget ved mig og det er en helt utrolig følelse.

3. Virker alt musik?
Svar: Ikke alt musik virker, da det skal være noget roligt musik og rytmen skal være ens igennem hele sangen da det ellers kan virke modsat. Eksperterne har fundet ud af at musikken man skal bruge helst skal have en rytme på ca. 60 slag i minuttet - ligesom en gennemsnits puls og der må heller ikke være for mange udsving.

torsdag den 21. juli 2011

Helbredende musik del 1

Jeg elsker musik og kan bestemt ikke forestille mig en verden uden. Nu har man fundet ud af, at musik også kan være helbredende og det er noget, jeg personligt håber på vil blive brugt i højere grad på sygehuse, plejehjem og lignende.
Dette indlæg vil derfor være tæt tilknyttet til mit andet indlæg om meditations musik. Jeg kender min personlige musiksmag, hvor jeg føler jeg får det bedre - men gør I?
Jeg vil google på nettet de næste par dage og se hvad jeg kan finde om helbredende musik og give jer min mening om det. Indtil da kan jeg anbefale musikken som jeg bruger til meditation.

Jeg vil også prøve at finde nogle svar til disse spørgsmål:
1. Kan musik virkelig være helbredende?
2. Hvordan virker musikterapi og virker det for alle?
3. Kan man bruge alt slags musik eller er der noget musik, der er bedre?

tirsdag den 5. juli 2011

Del 2. café og restaurant anmeldelser

Efter de sidste par dages skybrud har jeg ikke haft mullighed for at besøge alle fem caféer og  restauranter som jeg havde planlagt, men jeg nåede dog at besøge to forskellige og dem vil jeg lige lave en kort anmeldelse over:

1. RizRaz: Jeg synes at maden var rigtig god og der var masser af muligheder, da det var en buffet. Selve buffeten var også godt opstillet, med friske krydderurter rundt omkring hele buffeten, som gav en hyggelig, lidt tropisk og grøn stemning. Maden virkede dog ret fed i det og det er der da nogen der foretrækker, men jeg synes dog buffeten var lidt for fed.
Jeg vil give RizRaz 4 stjerner ud af 5

2. SimpleRaw: Jeg synes det var en spændende oplevelse, da det var mit første besøg på en raw café. Maden smagte godt også selvom der var avocado i sandwichen, som jeg fik. Stedet var også hyggeligt og godt indrettet med bare trævægge, som jeg synes illustrerede raw delen rigtig godt. Var dog lidt skuffet over det manglende frokost udvalg, men jeg vil give SimpleRaw 3 stjerner ud af 5 for dens fremtidsmuligheder.